icon-Nyt-fra-Assens-Kommune

Nyt fra Assens Kommune

Vi samler affald – hold øje med skiltevognen

I hele uge 12 vil du kunne møde kommunens skiltevogne langs de større veje i Assens Kommune. Det skyldes, at vores medarbejdere er i gang med at samle henkastet affald i grøftekanterne. Det skal nemlig gøres nu, inden græsset begynder at gro.

Skiltevognene kører ved siden af vores medarbejdere for at skærme dem fra trafikken. Vognen kan være til gene, da den fylder en halv vejbane, men vi håber, at alle bilister vil udvise hensyn og forståelse overfor opgaven - og ikke mindst medarbejdernes sikkerhed.